KRIS bjóðar eisini skeið til tannlæknar. Evni: Kann tannlæknaræðsla hava samband við kynsligan ágang ?
Kann ræðslan hava samband við seinárin av kynsligum ágangi?
Sambært hagtølum, hava 93 fólk vent sær til KRIS higartil í ár. Eitt av seinárinunum er ótti fyri at fara til tannlækna. Ræðsla fyri at noyðast at liggja flatur niðri, at føla seg fasthildnan, hava opnan munn og fáa trýst amboð og fingrar í munnin, kann verða ein sera stór avbjóðing.
Skeiðið er ætlað starvsfólki á tannlæknastovum, ið hava beinleiðis samband við viðskiftafólk. Tað er eisini sera umráðandi at barnatannlæknar/røktarar eisini fáa vitan innan evni.
SKRÁ:
- Um okkum
- Møgulig tekin um kynsligan ágang
- Hvar finna vit hesi vaksnu og børnini
- Hvussu handfara vit eina slíka støðu
- Tilbúgving
- Seinárin
- Ein kvinna greiðir frá upplivingum og ræðslu fyri at fara til tanlæknan
- Drekkamuður verður at fáa í steðginum
Nógv eru tey, sum hava stórar trupulleikar av at fara til tannlækna, vegna kynsliga áganginum, tey vóru fyri sum børn og ung.
Kvinna sigur frá
Í hesum sambandi kemur ein føroysk kvinna at greiða frá sínum upplivingum og ótta fyri at fara til tannlækna, vegna kynsliga áganginum henni var fyri sum barn og ung.
Kanning frá 2010 av 1132 donskum tannlæknum og – tannrøktarum vísir, at:
“…38 % på et tidspunkt har haft mistanke om overgreb eller omsorgssvigt mod et barn. Heraf anmeldte ca. en tredjedel (34%) deres mistanke til de sociale myndigheder. De væsentligste barrierer i forbindelse med at underrette sin mistanke er usikkerhed vedrørende observationer og frygt for, at det vil udløse vold mod barnet i hjemmet samt manglendekendskab til inderretningsprocedurer.”
Sum einasti stovnur í landinum arbeiða vit við seinárinum av kynsligum ágangi.
Vit vilja bjóða tykkum at koma til okkara at fáa meiri vitan innan evnið, soleiðis at tit verða betri ílatin til at handfara tykkara viðskiftafólk, sum hava tað ringt við at leggja seg í stólin, tá tannlæknin fer til verka.
Skeiðið er til øll starvsfólk á eini tannlæknastovu og varir í 2 tímar inkl. einum lítlum steðgi.
Cirka én ud af 10 danskere har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. De lider ofte af voldsom tandlægeskræk og skal behandles med medfølelse og hensyn, skriver Tandlægebladet.
Bladet peger på en norsk undersøgelse fra 2001, der viser, at 75 % af de kvinder, der som børn havde været udsat for seksuelle overgreb, led af høj grad af tandlægeskræk.
Og en anden undersøgelse fra Institut for Klinisk Odontologi i Oslo kommer frem til nogenlunde samme resultat.
Kroppen invaderet
At de dårlige oplevelser fra barndommen kommer frem, når man ligger i tandlægestolen, har flere årsager. Kuno Sørensen er psykolog hos Red Barnet, og han møder mange børn, der har været misbrugt seksuelt.
– Mennesker, der har oplevet seksuelle overgreb, har været udsat for, at deres krop er blevet invaderet af nogen udefra. Når de senere i livet kommer ud i situationer, der har lighedspunkter med overgrebet, kan det reaktivere de traumatiske oplevelser, forklarer Kuno Sørensen.
Han understreger, at det er vigtigt, at tandlægerne er opmærksomme på de reaktioner, som de pågældende børn kan have hos tandlægen: Enten kæmper de voldsomt imod, eller også gør de det modsatte; nemlig lukker helt af og går ind i en slags dvaletilstand, hvor de lukker smerten ude.
